Rick off Kraft Hill

 

Født : 30.11.08
Prøver : FP
HD : ikke fotograferet
AD : ikke fotograferet
Far : Lupano´s Duke
Mor : Diva von Drachenherz

____________________

 Rick er Brians hund.
Han kommer fra Tyskland, og er efter en tæve som vi havde glæden af at opleve ved FMBB 2009 i Tjekkiet. En dejlig, arbejdsglad og ivrig middelstor tæve, som viste stor effektivitet i C, og hev figuranten omkuld under flugt fra skærmen.

________________________

Rick er en temmelig køn, middelstor ung hanmalinois.
Han har et stort ego, og er meget selvstændig, hvilket giver sig udtryk i at han kan være svær at kalde ind, når han har en bold f.eks.

Første gang man rigtigt kunne se denne egenskab, var da han var ca 3 mdr og han fik stjålet en 2 kgs apportbuk som han derefter løb rundt med i munden i et kvarters tid, uden at nogen kunne fange ham !

Træningsmæssigt er han en driftig hund, der arbejder med en dejlig energi og stor nøjagtighed i lydighed. Han har en imponerende indlæringsevne, og er nok den smarteste af vores maller, når det drejer sig om at opfatte, hvad det er han skal.
I C imponerer han med sine grebsforhold og sine kamphandlinger. Han er et Duke-barn, og det fornægter sig ikke i hans lange stop - de foregår ved, at han accellererer hele vejen ned af banen og bare SMADRER ind i figuranten uden på nogen måde at bremse det mindste op
På sporet har han qva manglende ædelyst været svær at få startet op - men nu ser det endelig ud til, at han er på rette kurs.

En dejlig unghan, der viser helt rigtige takter.